Et offline DR-system (Digital Radiography) er et digitalt røntgenbilleddannelsessystem, der bruger digitale detektorer til at fange røntgenbilleder, genererer det endelige billede gennem billedbehandling og lagring og behandler og analyserer billeddataene offline efter optagelsen. I modsætning til realtids--(online)-systemer adskiller offline DR-systemer behandlingen og lagringen af billeddata, og udfører typisk databehandling og -analyse efter optagelse.
Røntgenkildeemission: Røntgenkilden i et offline DR-system ligner en traditionel røntgenmaskine, der udsender en røntgenstråle. Disse røntgenstråler trænger ind i den menneskelige krop eller genstande. Forskellige væv i kroppen (såsom knogler og blødt væv) absorberer røntgenstråler i varierende grad, hvilket resulterer i røntgensignaler af forskellig intensitet.
Billedoptagelse: En digital detektor (såsom en fladskærmsdetektor eller billedplade) modtager røntgenstrålerne, der transmitteres gennem prøven. Den digitale detektors rolle er at konvertere røntgensignalerne til elektriske signaler, som repræsenterer tæthedsforskellene i prøven, og generere et råt digitalt billede.
Fladpaneldetektor: Moderne DR-systemer bruger ofte fladskærmsdetektorer, som konverterer røntgensignaler til elektriske signaler gennem fotoelektrisk konvertering.
Imaging Plate (IP): I nogle ældre offline DR-systemer blev billeddannelsesplader almindeligvis brugt. De gemmer røntgenbilleder gennem en kemisk reaktion og konverterer derefter billederne til digitale data gennem scanning.
Datalagring og -overførsel: De genererede rå digitale billeddata gemmes først i offline DR-enhedens lagermedier (såsom harddiske, hukommelseskort osv.). Disse data synkroniseres ikke umiddelbart i realtid-med hospitalets elektroniske lægejournal (EMR) eller billedarkiverings- og kommunikationssystem (PACS); i stedet kræves dataoverførsel og upload, efter billedet er taget.
Billedbehandling: Efter at have gemt de rå billeder behandler offline DR-systemer dem typisk ved hjælp af billedbehandlingssoftware på en computer. Denne proces omfatter, men er ikke begrænset til:
Kontrastforbedring: Justering af billedkontrasten for at gøre detaljer mere fremtrædende.
Støjreduktion: Fjerner støj fra billedet for at forbedre billedets klarhed.
Artefaktfjernelse: Håndtering af artefakter forårsaget af udstyr eller miljøfaktorer.
Billedoptimering: Justering af parametre såsom lysstyrke og skarphed for at optimere billedkvaliteten for bedre diagnose. Bearbejdede billeder er klarere og mere egnede for læger at diagnosticere.
Billedvisning og analyse: Bearbejdede billeder vises på en computerskærm, så læger eller radiologer kan se og analysere dem. Denne proces er typisk offline, hvilket betyder, at billederne gemmes i systemet, og lægerne skal gennemgå dem under efterfølgende diagnostiske procedurer.
Billedarkivering og -transmission: Efter diagnose kan billeder arkiveres, transmitteres og administreres gennem et billedarkiverings- og kommunikationssystem (PACS). Offline DR-systemer uploader typisk behandlede billedfiler til PACS-systemet til langtidslagring eller eksporterer dem til eksterne lagermedier til anden brug. Billeder kan også deles over et netværk med andre medicinske institutioner eller specialister til fjerndiagnosticering.
